Lær om dine gennøgler, dit livstema og din indre autotitet i de smukkeste omgivelser med kig til vores terapeutiske have. 

Jeg tilbyder samtaler hvor jeg kombinerer gennøglerne og human design med alt jeg ved om astrologi.

Hvad er human design for en størrelse?

Da jeg første gang stødte på human design og lærte om systemet, oplevede jeg det samme som jeg hører mange andre beskriver det: 

at føle mig set og anerkendt for den jeg virkelig er. 

På den måde var human design både nyt og velkendt.

🧡

Human design kaldes også for “Videnskaben om forskellighed” og er en kombination af spirituelle systemer og moderne videnskab. Vi er alle forskellige, men alligevel lever vi i et samfund hvor vi forventes at gøre det samme på den samme måde. Dét gør human design op med. Og viser i stedet hvordan du helt unik fungerer bedst i verden. Hvad er du kommet her for at bidrage med og hvordan går du efter dine drømme.

Personligt har human design hjulpet mig med:

At støtte mig i, at være tro mod mig selv.

At give klarhed, mere selvindsigt, forståelse, accept, medfølelse og kærlighed til mig selv og andre. 

At kunne sige farvel til alt det som ikke er mig.

At turde gå efter mine drømme og ære min energi.  

At genfinde min intuition og tillid.

At forstå at jeg gerne må (fortsætte med at) gøre tingene på min egen måde. Der er ikke én rigtig måde. Vi er alle forskellige.  

…Og meget meget mere. Det er en konstant rejse og jeg lærer nyt hver eneste dag.

🧡

Udbredelsen af human design går stærkt og det forstår jeg. Det er et fantastisk redskab til at forstå og lære dig selv at kende på et dybere plan. 

Samtidig kan det være en kæmpe gave til at forstå dit barn og dine relationer. 

🧡

Jeg har taget kurser i human design, læst bøger, artikler og hørt uendeligt mange podcast i haven. Jo mere jeg har lært, desto mere imponeret er jeg blevet. Jeg imponeres og overraskes hver eneste dag. Jeg ved ikke alt, men jeg vil med glæde lære dig alt jeg ved. 

Human design kan hjælpe os på så mange områder af vores liv. 

Bl.a. til at:

Turde gå efter det du længes efter og drømmer om.

Få kendskab til din energitype, så du nemmere kan forstå og værne om din energi. 

Forstå din egen rolle i relationer.

Skabe et arbejdsliv, der passer til præcis den du er.

Turde lytte til din indre autoritet.

Forstå dine egne og andre menneskers følelser.

🧡

I virkeligheden handler det først og fremmest om bevidsthed. Når du er bevidst om dine mønstre, og hvem du er (og ikke er), bliver det hele så meget nemmere.

Jeg elsker, at det er så praktisk og håndgribeligt et redskab. Hånden på hjertet. Human design har personligt været en genvej til at skabe bevidsthed og til at kende mig selv. Det har, i kombination med astrologi, været et uundværligt værktøj på min egen rejse. Jeg føler at human design og astrologi har sparet mig for hundredvis af psykologsamtaler allerede. 

Jeg er overbevist om, at human design kommer til at fylde meget i fremtiden. Det er et unikt redskab til at forstå os selv, vores relationer og medmennesker. 

🧡

Human design er et eksperiment. Jeg oplever det ikke som endnu en kasse vi skal proppes i. Det er ikke meningen at systemet skal være begrænsende. 

Derfor: eksperimentér og brug dét som giver mening for DIG.

Hvis du har lyst til min hjælp til at forstå dit eget design, så kontakt mig så vi kan lave en aftale. 

dsimris@gmail.com

Forud for samtalen har jeg brug for dit præcise fødselstidspunkt samt fødselssted.

Din investering: 500 kr. (Intropris indtil videre).

Som udgangspunkt kommer samtalerne til at være på fredage. Jeg byder på te af nærende urter fra haven. Vi kan enten gå en tur rundt i haven sammen eller du kan udforske haven og nyde roen, planterne og blomsterne på egen hånd efter vores samtale.

Bemærk: Human design er komplekst. Det er ikke muligt at gå i dybden med alt i løbet af én samtale. Skriv derfor meget gerne til mig, hvilket eller hvilke temaer du særligt ønsker fokus på. På den måde har jeg mulighed for at forberede mig forud for vores samtale. 

Kærligst, Diana